Energihimmel afgiver og spreder energi

Energihimmel afgiver og spreder energi

Reiki Healing

Reiki healing er en blid og kærlig energibehandling, hvor jeg arbejder med at skabe balance og ro i din krop og i din energi.

 

Energi er det, der forbinder os alle – med hinanden og med naturen omkring os. I kroppen bevæger energien sig hele tiden, ligesom blodet der strømmer gennem vores blodårer.

 

Når vi oplever stress, sygdom, traumer, operationer eller følelsesmæssige belastninger, kan energiens naturlige flow blive forstyrret. Nogle gange kan energien føles tung eller blokeret. Det kan vise sig som træthed, uro i kroppen eller en følelse af, at noget ikke helt er i balance.

 

Under en healingssession arbejder jeg stille og nænsomt med energien, så den igen kan begynde at flyde mere frit. Energien finder selv derhen, hvor din krop og dit system har mest brug for den. På den måde støttes kroppens egen evne til at skabe balance og starte sin naturlige selvhealingsproces.

 

Healing kan skabe en dyb følelse af ro, velvære og lethed i både krop og sind. Mange oplever også, at tankerne falder til ro, og at kroppen slipper spændinger.

 

Selv de helt små kan have glæde af healing. Nyfødte, der har svært ved at få gang i deres små maver, kan have gavn af den blide energi, som kan støtte deres mave- og tarmsystem og give mere ro i kroppen.

 

Healing er en holistisk behandlingsform, hvor krop, sind og sjæl ses som en helhed. Det er ikke et quick fix, men en proces hvor vi stille og roligt arbejder med at skabe mere balance og finde ind til årsagen bag ubalancen.

 

Jeg møder dig præcis dér, hvor du er, og sammen skaber vi et trygt rum, hvor din krop får lov til at give slip og finde tilbage til sit naturlige flow

Dette kan healing blandt andet også hjælpe med.

  • General afslapning
  • Stress
  • Uro
  • Angst
  • Tankemylder
  • Søvnbesvær
  • Øget flow i krop og sjæl
  • Træthed og udmattelse
  • Tarme der ikke fungere optimalt
  • Overaktivt nervesystem
  • Energiblokeringer
  • Større vitalitet og livskraft

Deep Roots Healing

Inden healingen kan du fortælle mig, hvis der er bestemte områder i kroppen, følelser eller områder du ønsker særligt fokus på.

 

Inden healingen starter, anbefaler jeg, at du drikker et glas vand og lægger dig godt til rette. 


Under healingen arbejder jeg med alle dine chakraer – kroppens energicentre. Jeg mærker intuitivt, hvor der er ubalance eller blokeringer, og støtter energien i at finde tilbage til sit naturlige flow.

 

Når healingen afsluttes, balanceres chakraerne, så de igen svinger harmonisk sammen. Når chakraerne er i balance, kan energien flyde mere frit i kroppen, hvilket kan skabe både fysisk, følelsesmæssig og energetisk ro.

 

Som afslutning på healingen arbejder jeg med at skabe en dyb jordforbindelse, så energien kan forankres i kroppen. Samtidig fyldes du op med hvidt, healende lys, som støtter din indre balance og fornyer din energi.

 

Når healingen er afsluttet, fortsætter kroppen ofte sin egen healingsproces i op til to døgn. I denne periode kan du opleve øget smerter eller træthed eller mærke gamle spændinger give slip. Det er kroppens måde at arbejde videre med den energi, der er blevet sat i bevægelse.

 

Jeg er certificeret i Deep Roots chakrahealing. Som en del af min uddannelse har jeg både udført og selv modtaget en række chakra healinger. Beskrivelserne af disse healinger er blevet gennemgået og godkendt af underviser Anneli Lindeborg.

Reiki fjernhealing

Med fjernhealing kan du modtage healing, uanset hvor du befinder dig. Energien sendes til dig på det tidspunkt, vi aftaler, så du kan ligge roligt og tage imod healingen i trygge omgivelser.

 

Inden healingen starter, anbefaler jeg, at du drikker et glas vand og lægger dig godt til rette. Herefter begynder jeg at sende healing til dig.

 

Healingen er kort, men intensiv og meget givende. Mange oplever en dyb ro i kroppen og sindet, allerede under eller kort tid efter behandlingen.

 

Fjernhealing kan også gives til babyer, børn og dyr.

 

Jeg har blandt andet haft stor glæde af at heale mit nyfødte barnebarn, som havde uro i maven. Healingen havde en tydelig og positiv effekt og skabte ro hos hende med det samme – både ved fysisk healing og fjernhealing.

 

Gennem tiden har jeg brugt fjernhealing i flere forskellige situationer, blandt andet til at hjælpe med:

 

• At skabe ro i kroppen hos kræftramte efter kemobehandling eller ved nervøsitet
• Lindring af mave-, tarmsmerter
• Migræne
• Angst og uro
• Stress og indre spændinger
• Smerter generelt i kroppen

 

Fjernhealing er ikke et quick fix. For at skabe varige resultater kræver det ofte flere behandlinger, og det er vigtigt også at arbejde med årsagen bag udfordringerne.

 

Mit mål er altid at hjælpe dig med at skabe mere ro, balance og velvære i din krop.